Små tærter med bagte løg
Tærte
- 450 g butterdej fra frost (optøet)
- 100 g blå ost
- 1 æg
- 12 muffinforme
Bagte løg
- 6 rødløg
- 1 håndfuld frisk timian
- 2 spsk. olivenolie
- 2 spsk. flydende honning
- Salt og peber
Til servering
- 1 håndfuld frisk timian
- 2 spsk. flydende honning
Små tærter med bagte løg
Bagte løg
-
Tænd ovnen på 200° varmluft.
-
Pil løg, og halvér dem. Skyl og pluk timian. Fordel løgene på en bageplade med bagepapir, og dryp dem med olie og honning.
-
Drys herefter timian, salt og peber over løgene, og bag dem i ovnen i 15-20 minutter, til de er møre.
Tærte
-
Rul butterdejen ud på et meldrysset bord, og udstik 12 cirkler med en diameter på ca. 9 cm (brug evt. et glas). Læg dejcirklerne i smurte muffinforme, og fordel et stykke ost og ½ løg i midten, så lidt af butterdejen er fri i kanten.
-
Pisk æg sammen med lidt vand i en skål, og pensl butterdejskanterne.
-
Bag tærterne i ovnen i 20-30 minutter, til de er gyldne.
Servering
-
Skyl og pluk timian.
-
Drys timian over tærterne, og dryp med lidt honning. Servér straks.
TIP: Er du ikke så vild med blå ost, kan du sagtens lave tærterne med en anden slags ost som f.eks. mozzarella, emmentaler, feta eller en god cheddar.