Se også
Når bladene bliver orange og temperaturen falder, stiger lysten til varm og smovset comfortfood. Det er næsten som at få et kram, når man sætter tænderne i en fyldig risotto eller en snasket pastaret. Det samme kan denne svampetoast!
I opskriften har vi brugt fire forskellige slags svampe, men du kan sagtens nøjes med én slags svampe, f.eks. champignon, hvis du ikke selv har været på svampejagt, eller budgettet skal holdes lidt nede.
TIP: Hvis du selv har været på svampejagt, så husk at opbevare svampene i en kurv og ikke i en frysepose – så holder de nemlig i meget længere tid. Et andet tip er at medbringe en urtekniv, så du kan skære svampene af ved roden og dermed undgå jord, når de skal renses.