Blondie med rabarber

Antal: 
8 personer
Det skal du bruge: 
Blondie med rabarber
5 æggeblommer
200 g sukker
1 spsk. vaniljesukker
150 g smør
100 g hvid chokolade
200 g rabarber
1 spsk. mandellikør (f.eks. Amaretto)
250 g mandler
2 spsk. hvedemel
2 æggehvider
1 springform, ca. 24 cm i diameter
Til servering
2 dl piskefløde

Sådan bager du blondie med rabarber

  • Pisk æggeblommer med sukker og vaniljesukker, til det er lyst og luftigt.
  • Smelt smør og hakket hvid chokolade over et vandbad ved lav varme.
  • Tænd ovnen på 175°.
  • Skyl rabarberne, og skær dem i stykker på 1 cm. Vend dem i æggemassen, og vend herefter æggemassen med rabarber i smørblandingen sammen med mandellikør.
  • Hak mandlerne, og vend dem i dejen sammen med hvedemel.

  • Pisk æggehviderne stive, og vend dem forsigtigt i dejen.
  • Beklæd springformen med bagepapir, og fordel dejen i formen.

  • Bag kagen i ovnen på i ca. 30 minutter, indtil kagen er gylden på toppen og fast i midten.
  • Tag kagen ud af ovnen, og lad den afkøle helt på en bagerist.
  • Servér kagen med letpisket flødeskum til.