Kager

Mazarinkage med hindbær og ribs

Få opskriften på den lækreste mazarin med hindbær og ribs lige her! Kagen serveres med citroncreme og mynte.
af Mai Knauer og Mikkel Karstad. 2.06.2020 Foto: Anders Schønnemann
mazarin med hindbær og ribs
8 personer

Mazarin

  • 1 usprøjtet citron
  • 175 g marcipan
  • 175 g sukker
  • 175 g blødt smør
  • 2-3 æg
  • 2 spsk. mel
  • Smør til formen
  • 50 g friske ribs
  • 50 g friske hindbær

Citroncreme

  • 1 usprøjtet citron
  • 5 dl yoghurt naturel
  • 3-4 spsk. flormelis
  • Pynt: 3-4 kviste mynte

Sådan laver du mazarinkage med hindbær og ribs

  1. Riv skallen af citronen fint.
  2. Riv marcipanen groft, og bland marcipan og sukker sammen til en ensartet masse.
  3. Tilsæt smørret lidt efter lidt, og derefter æggene 1 ad gangen, mens du pisker med et piskeris eller en håndmixer.
  4. Bland til sidst mel og fintrevet citronskal i marcipanmassen, og rør ganske kort til en jævn og homogen masse. Det er fint at gøre det i hånden, for hvis man kommer til at piske eller røre for meget i massen, kan man risikere, at den skiller.
  5. Fyld mazarinmassen i en smurt tærte- eller kageform, Ø 24-26 cm, og fordel bær ud over.
  6. Sæt kagen i ovnen ved 180º, og bag den i 20-25 minutter, indtil den er gylden på toppen og fast i midten.

Citroncreme

  1. Riv skallen af citronen fint, og pres saften.
  2. Rør yoghurt med flormelis og fintrevet citronskal og -saft til en glat creme.
  3. Smag evt. til med lidt ekstra flormelis og citronskal.
  4. Sæt cremen i køleskabet, indtil den skal bruges. Den har godt af at trække lidt, så smagen af citron bliver ekstra tydelig.
  5. Tag kagen ud af ovnen, og lad den køle let af, før du skærer den i stykker og serverer den med kold citroncreme og friske mynteblade.