Kager

Rabarber i butterdej

Pak de syrlige rabarber ind i sød butterdej, og nyd en af forårets lækreste råvarer med en god klat græsk yoghurt til.
af Pia Buusmann 18.04.2016 Foto: Jes Buusmann.
Rabarber i butterdej
4 personer

Rabarber i butterdej

  • Ca. 400 g rabarber
  • 50 g solbær
  • Ca. 4 spsk sukker, afhængigt af smag og behag
  • 1 pakke færdigkøbt butterdej
  • Lidt mælk til at pensle med
  • Lidt perlesukker
  • Ca. 2 dl græsk yoghurt
Du ved, at foråret for alvor har indfundet sig, når du kan sætte tænderne i skønne rabarber. Rabarber er en taknemmlig plante at dyrke i haven - den kommer igen år efter år, når først du har sat den. Du kan bruge høsten til alverdens ting lige fra kager og saft til tilbehør til middagsretterne. Her har vi pakket den ind i sød butterdej og serveret med græsk yoghurt. Prøv også: Cheesecake med rabarber og hvid chokolade

Prøv også: Rabarbersorbet med råsyltede rabarber

rabarber i butterdej - Sådan gør du:

  1. Skær rabarberne i mindre stykker på ca. ½ cm, og læg dem i en skål med solbær og sukker. Vend det hele sammen.
  2. Skær butterdejen ud i 4 cirkler med Ø 17 cm. Læg butterdejscirklerne på en bageplade med bagepapir, og fordel rabarbermassen i midten af hver cirkel.
  3. Fold butterdejen op om frugten. Lav små læg i butterdejen i midten, og tryk den lidt sammen. Pensl butterdejsstykkerne med mælk, og drys dem med perlesukker.
  4. Bag butterdejsstykkerne i ovnen ved 200° i 15-20 minutter, til de er lysebrune.
  5. Server lune med en klat græsk yoghurt på toppen.

Prøv også: Rabarberkoldskål og kammerjunkere