Det kan sagtens lade sig gøre at forkæle den søde tand og samtidigt spise sundt. Det er disse tre, mundvandsfremkaldende opskrifter et lækkert bevis på! Prøv en portion svampede romkugler af sorte bønner og dadler, der smager (mindst) lige så skønt som bagerens klassiske variant - eller se flere opskrifter i galleriet nederst i artiklen.
Læs også: Sund og sødmefuld bananis
Det skal du bruge til dine romkugler med sorte bønner:
30 stk.
- 1 dåse sorte bønner
- 150 g friske dadler
- 1 dl mandelmel
- 3 spsk. kakaopulver
- 3 spsk. kokosolie
- 1 tsk. vaniljepulver eller korn af 1 vaniljestang
- 1 tsk. romessens
- 1 nip salt
TIL PYNT:
- 50 g mørk chokolade - brug evt. sukkerfri
- Kakaopulver eller hakkede pistacienødder
- Frysetørrede hindbær
Måske du også kan lide: Cremet chokoladespread uden sukker
Sådan gør du:
- Skyl bønnerne grundigt i en sigte, og blend dem herefter sammen med alle de resterende ingredienser i en foodprocessor, til massen er helt glat.
- Smag til med evt. mere romessens, og stil massen i køleskabet i mindst 2 timer, til den er fast.
- Rul massen til kugler, og tril dem i smeltet chokolade, kakaopulver eller hakkede pistacienødder.
- Pynt med frysetørrede hindbær.
- Lad chokoladen stivne, og opbevar romkuglerne i en lufttæt beholder på køl.
Prøv også: Sunde kokoskugler med chokolade
Se flere søde opskrifter uden sukker i galleriet:
Søde opskrifter uden sukker


4 portioner
Det skal du bruge til din bananis:
3 store modne bananer (ca. 300 g)
250 g frosne bær, fx blåbær eller jordbær
2 spsk. mandelmælk
1 tsk....
4 portioner
Det skal du bruge til din bananis:
- 3 store modne bananer (ca. 300 g)
- 250 g frosne bær, fx blåbær eller jordbær
- 2 spsk. mandelmælk
- 1 tsk. vaniljepulver
TIL SERVERING:
- 100 g friske bær
- 25 g mørk chokolade 70-80 % - brug evt. sukkerfri
Sådan gør du:
- Skræl bananerne, og skær dem i 1½ cm tykke skiver. Læg dem i en frysepose, og læg dem i fryseren natten over.
- Tag bananskiver og frosne bær ud af fryseren næste dag, og lad dem tø op på bordet i 10 minutter.
- Blend bananskiver, blåbær, mandel-mælk og vaniljepulver sammen i en blender ved høj hastighed til en glat og cremet softice.
- Servér bananisen i portionsskåle. Pynt med bær og hakket chokolade.
Foto: Betina Hastoft.


Ca. 12 stk.
Det skal du bruge:
80 g usaltede cashewnødder
70 g mandler
50 g kokosmel
50 g havregryn
4 spsk. chiafrø
Korn af 1 vaniljestang
1 knivspids salt
175 g bløde dadler uden sten
5 spsk. kokosolie, fx fra Urtekram
1 spsk....
Ca. 12 stk.
Det skal du bruge:
- 80 g usaltede cashewnødder
- 70 g mandler
- 50 g kokosmel
- 50 g havregryn
- 4 spsk. chiafrø
- Korn af 1 vaniljestang
- 1 knivspids salt
- 175 g bløde dadler uden sten
- 5 spsk. kokosolie, fx fra Urtekram
- 1 spsk. kakao
- Ca. ½ dl vand
- En firkantet form, ca. 20 x 20 cm
PYNT:
- 2 spsk. frysetørrede hindbær
Sådan gør du:
- Blend alle ingredienserne sammen i en blender til en ensartet masse. Tilsæt evt. lidt ekstra vand, hvis massen virker for tør.
- Bred massen ud i en form beklædt med bagepapir. Glat overfladen, og drys med frysetørrede bær. Sæt på køl i mindst 2 timer.
- Skær den kolde energibarmasse ud i 12 smalle stænger. Opbevar dem i køleskabet i en lufttæt boks.
Af Camilla Biesbjerg Markussen. Foto: Betina Hastoft.