Lav din egen hjemmelavede crunchy chokolade
Intet smager så lækkert som hjemmelavet konfekt. Det er sikkert ikke tid, du har mest af i den søde juletid, og derfor har vi fundet en opskrift, som er hurtig og nem at lave, men hvor du på ingen måder går på kompromis med smagen.
Lav din egen hjemmelavede crunchy chokolade
Det skal du bruge til hjemmelavet crunchy chokolade:
- 50 g kiks, for eksempel Digestive
- 100 gram blød nougat
- 200 gram lys chokolade
Sådan gør du:
Smelt nougat og lys chokolade sammen over vandbad. Det gør du ved at sætte en glasskål over en gryde som låg - uden at ramme vandet. Lad vandet koge og sluk for varmen, inden chokolade og nougat kommes i skålen.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Kom små stykker kiks i og rør forsigtigt rundt. Hæld chokolademassen i en form, der er foret med bagepapir. Sæt på køl i to timer, og herefter kan du skære den ud i små chokoladestykker.
Læs også: Sådan bager du de bedste julesmåkager
Tip! Du kan komme alverdens lækkerier i din egen hjemmelavede chokolade. Mandler, nødder og tørrede tranebær smager også vidunderligt.
Læs også: 10 skønne julegodter