Lone Landmand er det kvindelige modstykke til bonderøven: en stolt gårdejer, glad kogekone og passioneret landmand. Lone Vitus, eller Lone Landmand som hun også kalder sig, lever et ægte, idyllisk bondegårdsliv langt fra alting og alligevel virkelig tæt på; Lone landmand blogger nemlig om alt det, som hun oplever på hendes fantastiske gård, helt i tråd med tidens trend om bæredygtighed og økologi. I hendes finurlige historier og hendes flotte billeder kan man tydeligt fornemme Lones glæde ved naturen, råvarerne og det glade liv som Lone Landmand.
En livslang drøm for Lone Landmand
Siden Lone Landmand var barn, drømte hun om at blive landmand, så da hun allerede som 26-årig, købte den firlængede gård Brandbygegaard, gik hendes drøm i opfyldelse. Til gården hører blandt andet 20.000 hektar køkkenhave, 250 frugttræer og en lille vinmark, som producerer 1200-1500 flasker rødvin årligt. Der er altså nok at se til på den store gård, så der er god grund til, at den passionerede Lone Landmand starter dagen kl. 5 om morgenen. Udover at passe gården og bloggen laver Lone Landmand, sammen med kæresten Søren, mad til selskaber. Opskrifterne kan man finde på bloggen. "Min blog er også blevet en måde at formidle, hvad vi står for på gården. At vise en anden måde at gøre tingene på og skabe et helhedsbillede og en stemning omkring det," siger Lone Landmand.
Besøg Lone Landmands blog her
Opskrifter fra Lone Vitus:
Risotto med artiskokker og kantareller
Bagte figner i karamel og vaniljeis
Chilipesto
Rød jordskokkesuppe med parmaskinke
Klik dig i gennem galleriet nedenfor, og se Lone Vitus' idylliske landbrug.