Grønt

Grillet aubergine med mozzarella

Få opskriften på en ægte sydfransk forret bestående af grillet aubergine med mozzarella, valnødder og revet citronskal.
af Emilie Horn Andersen / Foto: Jesper Glyrskov 7.12.2017
Grillet aubergine med mozzarella

I det sydfranske køkken er auberginen en helt central råvare, der typisk bliver serveret som enten forret eller som tilbehør til fisk eller kød.

Der findes forskellige sorter af den ovalformede grøntsag, men den mest udbredte form for aubergine er aflang og har en violet farve.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Aubergine smager ikke godt, som den er, og bør derfor ikke spises rå. Til gengæld kan den tilberedes på mange forskellige måder. De mest almindelige måder at tilberede aubergine på er ved at bage, grille eller stege den til den bliver mør.

Prøv også denne opskrift på stegt aubergine med krydderurter og olivenolie.

Opskrift på grillet aubergine

3 personer

Det skal du bruge for at lave grillet aubergine

  1. 3 mini auberginer (eller 1. almindelig størrelse – beregn da en længere grilltid)
  2. 2 spsk. olivenolie
  3. flagesalt
  4. frisk kværnet peber
  5. 1 håndfuld valnødder
  6. bladene fra 2-3 stangler frisk persille
  7. 1 mozzarella
  8. revet skal af citron
  9. 2 håndfulde parmesanflager

Sådan laver du grillet aubergine

  1. Flæk auberginerne, og salt dem i minimum ½ time for at fjerne den bitre smag. Læg dem på et stykke køkkenrulle, der suger væden, mens de saltes.
  2. Skyl dem, og dup dem tørre med køkkenrulle.
  3. Rids tern i kødsiden, og gnid samme side med olivenolie, salt og peber.
  4. Hak valnødder og persille groft.
  5. Grill auberginerne 5 min. på hver side ved direkte varme og derefter ca. 20 min. ved indirekte varme på skindsiden.
  6. Anret dem i et fad, og smuldr mozzarella over med det samme, så den smelter lidt.
  7. Fordel citronskal, valnødder, parmesan og persille over auberginerne.
  8. Billedtekst: På ethvert sydfransk marked ligger stakkevis af store og små lilla auberginer, der er friskplukkede og klar til tilberedning. Det er vigtigt at huske at salte dem, da de ellers kan få en relativt

Tip! Det er vigtigt at huske at salte dem, da de ellers kan få en relativt bitter smag, og det er ærgerligt.