Grønt

OPSKRIFT | Salat af rugkerner med selleri, æble, persille og peberrod

En frisk og mættende salat til middagsbordet eller frokosten. Her får du en opskrift på en lækker salat af de nordiske rugkerner fuld af den nødde- og kornagtig smag blandet med selleritern, sprøde æbler, frisk hakket persille og revet peberrod.
af redaktionen 9.05.2017
opskrift-salat-rugkerner-med-selleri-æble

En frisk og sund salat med rugkerner

En sund og farvefyldt salat som mætter! Spis de sunde nordiske rugkerner på en ny måde. Her får du opskrift på en grov og sommerlig salat med de sunde og mættende rugkerner. Rugkernerne skal blandes med stegt selleri i tern, sprøde og syrlige æbler, friskhakket persille og toppes med revet peberrod. Denne opskrift er til 4 personer.
- God fornøjelse.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

INGREDIENSER:

  • 3 dl rugkerner
  • 1 l vand
  • Salt og friskkværnet peber
  • 4 spsk. Olivenolie
  • 2 spsk. Æbleeddike
  • 1 lille knoldselleri
  • 2 æbler
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 10 cm frisk peberrod

LÆS OGSÅ: OPSKRIFT | Salat med lun couscous, granatæble og krydret laks

FREMGANGSMÅDE:

  • Bring rugkernerne i kog i en gryde med letsaltet vand, og kog dem i 40-45 minutter på lavt blus. Lad dem derefter trække i 5 minutter under låg, og hæld så eventuelt overskydende vand fra.
  • Bland de lune kerner med 2 spsk. olivenolie, æbleeddike, salt og peber, og lad kernerne køle helt af.
  • Skræl sellerien, og skær den ud i tern på 2 x 2 cm. Steg selleriternene i olivenolie på en pande i 4-5 minutter, til de får farve og bliver møre, men stadig har lidt bid.
  • Skær æblerne i tern, og bland æbler og selleritern med rugkernerne.
  • Skyl og tør persillen, og hak den groft. Bland den i salaten.
  • Skræl peberrod, og riv den ud over salaten. Servér salaten som en selvstændig frokostsalat.

LÆS OGSÅ: OPSKRIFT | Salat med grillet æble og gedeostebrød