Grønt

OPSKRIFT | Svampe- og kartoffel-ragout med boghvede

Her får du opskriften på den klassiske simreret – ragout. Opskriften stammer fra den veganske kogebog ’Plantemad’, som netop har omdrejningspunkt omkring trenden med at vælge kødet fra i en periode eller en fast dag om ugen.
af Nina Ettrup, opskrift fra bogen 'Plantemad' 7.03.2017
opskrift-svampe-og-kartoffel-ragout.

Opskrift på svampe-og kartoffel-ragout

Denne ragout er en rigtig hjertevarmer. Dens mange krydderier giver massere af smag og varme, og svampene sikrer en dyb umamismag, som kan omvende selv den største kødelsker.

Tip: Kan også serveres med kogte brune ris eller quinoa.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Antal personer: 4

INGREDIENSER

  • 500 g champignon
  • 4 mellemstore kartofler
  • 200 g grønkål
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 tsk spidskommen
  • 2 tsk gurkemeje
  • 1 tsk paprika
  • 1 tsk stødt chili
  • ½ tsk røget paprika
  • 1 tsk salt
  • 2 dåser flåede tomater
  • 3 spsk tomatpuré
  • 3 dl vand
  • 4 dl boghvedekerner
  • 7 dl vand til kogning
  • Persille til toppen

LÆS OGSÅ: OPSKRIFT | Lun linsesalat med grove grøntsager

FREMGANGSMÅDE

Snit champignoner og kartofler i mundrette bidder. Skyl grønkålen, fjern stokkene, og riv den derefter i mindre stykker. Knus hvidløget.

Varm olivenolien i en stor gryde, tilsæt hvidløg og krydderier, og svits i 5 minutter. Tilsæt herefter de resterende ingredienser, kog retten op, og skru derefter ned til svag til middel varme. Lad ragouten simre i 40 minutter.

Imens retten simrer, tilberedes boghveden. Rist evt. boghveden ved høj varme i omkring fem minutter i gryden, inden vandet tilsættes til kogningen – det får boghvedens nøddeagtige smag til at træde ekstra frem. Herefter koges den i 7-10 minutter, til vandet er absorberet. Lad derefter boghveden trække i 5 minutter.

Server ragouten over boghveden og et drys grofthakket persille.

Opskriften kommer fra bogen ’Plantemad’ af Mia Gardum, 329, kr. Købes online HER

LÆS OGSÅ: OPSKRIFT | Cremet jordskoksuppe med persilleolie