Sommermad: Radisesalat med vagtelæg

Gør den skønne danske sommer endnu bedre med dejlig sommermad, der udnytter sæsonens råvarer, smager af mere og ligner en million på bordet. Det er bare nogle af grundene til, at vi er vilde med den her opskrift på radisesalat med vagtelæg. Vi serverer den gerne til havefester, som del af en sommerbuffet eller bare en solrig aften på terrassen. 

Lyst til mere sommermad? Prøv: Melonsalat med mynte

Sommermad: Radisesalat med vagtelæg

  • 12 vagtelæg
  • Forskellige radiser (TIP! Hvis dine radiser har ligget for længe og er blevet slatne, kan du lægge dem i iskoldt vand en times tid. Så får de hurtigt sprødheden tilbage igen.)
  • 20 friske ærter
  • 2 hjertesalat
  • Radiseskulper
  • 1 håndfuld spæde radiseblade
  • Radiseblomster eller andre spiselige blomster - Læs mere om spiselige blomster her!

FÅ FLERE FINE OPSKRIFTER MED ISABELLAS!

​Sådan laver du sommermad: Radisesalat med vagtelæg...

  1. Læg vagtelæggene i kogende vand, og kog dem i 3 minutter. Hæld det kogende vand fra, hæld koldt vand over, og lad dem afkøle. Pil dem, og halver dem på langs.
  2. Skær alle radiserne i tynde skiver (nogle på langs og nogle på tværs), og pil ærterne.
  3. Skær hjertesalaten i 1 cm brede strimler. Bland alle ingredienserne, og pynt til sidst med blomsterne.
Tip! Server salaten med dejlig dressing til! Få opskriften på en dejlig dip til radiser lige her...
 

Sommermad: Salatdip

  • 2 dl cremefraiche 18 %
  • ½ dl mayonnaise
  • 40 g mangochutney
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 håndfuld persille
  • 1tsk karry
  • Salt og peber

Sådan laver du sommermad: Salatdip...

  1. Kom alle ingredienserne i en blender, og blend dem godt.
  2. Smag til med salt og peber.
  3. Stil dressingen koldt en times tid før brug.