Stegt torsk med makaroni
4 stykker torsk a 140 g med
skind
200 g makaroni
smør
1 skalotteløg
200 g grønsager, her er brugt grønne bønner, ærter og squash
balsamico
olivenolie
1 fed hvidløg
krydderurter, f.eks. dild og
bredbladet persille
reven citronskal
blomsterblade fra stedmoderblomsterog morgenfruer
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Rødvinssmør:
1 dl rødvin
1 forårsløg
2 stilke citrontimian
1 lille skefuld honning
100 g saltet smør i terninger
Rødvinssmør: Reducer rødvin med snittet forårsløg og timian til det er næsten svundet ind. Hæld honning ved og tilsæt smørterninger en efter en. Sørg for at smørret er suget helt op, før næste terning tilsættes.
Steg torsken på skindsiden til skindet er sprødt. Blancher makaronien og stuv den i smør med lidt finthakket skalotteløg og salt. Kog forårsgrønsagerne nogle minutter og bland dem derefter med en dressing af balsamico, olivenolie og finthakket hvidløg. Anret makaroni og grønsager på en tallerken og pynt med små kviste af krydderurter samt med blomsterblade. Læg torskestykket ovenpå og pynt med lidt fintreven citronskal. Hæld rødvinssmørsaucen rundt om.
Salat til retten:
Salat med croutoner
Prøv også:
Torsk og hummer i koralsauce Torsk i filodej