Inspiration til indretning af køkkenet
Er du på jagt efter inspiration til indretning af dit personlige drømmekøkken, så har vi gjort det lidt nemmere at navigere i køkkenjunglen. Når det drejer sig om at finde det perfekte køkken, så kommer det nemlig alt for ofte til at handle om bordplader, hårde hvidevare og praktiske gulve, men inden man kan tage stilling til den slags ting, så er du altså nødt til at have en vision for stemningen. Hvilken følelse vil du gerne komme hjem til, hvordan skal køkkenet bruges i hverdagen, og hvordan binder du det sammen med resten af boligen? Den slags kan være svært at sætte ord på, og derfor har vi lavet et galleri med vidt forskellige køkkener, som du kan bruge til at finde din personlige stil.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Se også: Inspiration til indretning af en smuk entre
Stort galleri med inspiration til indretning af køkkenet
Uanset om du er til det store rustikke landkøkken eller det ultraminimalistiske designkøkken, så kan du finde din køkkenstil her i galleriet. Lad være med at hænge dig i detaljerne, og kig i stedet på det overordnede look. Når du har fundet den personlige stil, som passer bedst til dig, kan du begynde at udvælge bordplade og hårde hvidevare - evt. i samarbejde med en køkkenkonsulent eller snedker.
Læs også: Her kan du finde inspiration til indretning af soveværelset
Næste skridt efter indretnings-inspiration
Når du først har fundet det look, som passer bedst til dig og dit hjem, skal du naturligvis forholde dig til fakta: Hvor mange kvadratmeter er dit køkken, hvor er vandrørene, og har du råd til specialbyggede skabe? Den slags tal kan selvfølgelig være en stor streg i regningen, men prøv at kigge på det oprindelige billede, du fandt i vores store galleri med inspiration til indretning af et køkken, og beskriv, hvad du godt kan lide. På den måde får du afklaret, hvorfor stilen taler til dig, og så kan du bedre vælge til og fra, når du bliver tvunget til at gå på kompromis - og det gør du medmindre du har ubegrænsede midler. Nogle gange kan de løsninger, som du vælger af nød også ende med at blive de bedste, så fortvivl ikke, hvis du afviger en smule fra originalbilledet.
Læs også: Få inspiration til indretning af en spisestue
Tip! Hvis du har store køkkendrømme på et lille budget, så kan det være en god idé at tage udgangspunkt i nogle af de færdigløsninger som nogle af de store møbel- og køkkenfirmaer tilbyder. Se fx her, hvordan du gør et billigt IKEA-køkken smukt