Der findes ikke noget så skøn som en smuk buket blomster, der lyser hjemmet op. Efterårsbuketter kan gøre overgangen mellem sensommer og efterår nemmere. Temperaturen daler, og vinden rusker i træerne, men heldigvis er der stadig mange fine blomster i haven, du kan glæde dig over på en grå hverdag. Roser, hortensia, høstanemoner, dahlia og solhat er blot nogle af de blomster, du stadig kan være heldig at finde. Få inspiration til smukke efterårsbuketter på 5 minutter i galleriet nedenfor.
10 smukke efterårsbuketter
Vil du bruge blomsterne til andre hyggelige projekter i efteråret? Få vores guide til kønne efterårskranse!
Trænger du til lidt liv i din stue, kan du klippe et par stykker fra blomsterbedene og sætte dem sammen med blade og grene. Så har du hurtigt en farvestrålende efterårsbuket til dit spisebord.
Se også: Sådan sylter du græskar
Få inspiration til efterårsbuketter på 5 minutter i galleriet:
Se galleriet med de 10 smukke buketter i forskellige nuancer og former, og få masser af inspiration til at lave dine egne. Ser din buket trist ud efter få dage, kan du læse her, hvordan du kan få dine afskårne blomster til at bevare gnisten så længe som muligt.
Sensommer i spandevis
En gammel zinkspand fungerer her som vase for havens sensommerherligheder. I zinkspanden står: Lilla floks, blå-lilla klematis, kongekommen og mørkrosa krysantemum....
Sensommer i spandevis
En gammel zinkspand fungerer her som vase for havens sensommerherligheder. I zinkspanden står: Lilla floks, blå-lilla klematis, kongekommen og mørkrosa krysantemum. Blomsterne holder længere, hvis de sættes i meget varmt vand.
Foto: Claudi Thyrrestrup
1 / 10
Fyld kagedåsen med efterår
Efterårets gyldne farver har fået et cerise modspil. Gamle dåser med fine motiver er velegnede som vaser. Husk at sætte et glas i, da det er de færreste dåser, der er helt tætte....
Fyld kagedåsen med efterår
Efterårets gyldne farver har fået et cerise modspil. Gamle dåser med fine motiver er velegnede som vaser. Husk at sætte et glas i, da det er de færreste dåser, der er helt tætte. Buketten i dåsen består af cerise studenternelliker, laksefarvede roser, orange krysantemum og perikonbær.
Foto: Claudi Thyrrestrup
2 / 10
Lille værtindebuket
Den søde værtindebuket har et lidt vildt udtryk, da den er samlet på få minutter....
Lille værtindebuket
Den søde værtindebuket har et lidt vildt udtryk, da den er samlet på få minutter. Om stilkene er viklet vådt køkkenrulle, og så er den sat ned i en lille plastikpose og herefter i en brun papirspose med et bånd omkring. Buketten består af: Mariebær, lyng, roser, rosa/lilla snebær, hyben, frøkapsler fra benved, bær fra liguster og blomsterskærme fra efeu.
Foto: Jes Buusmann
3 / 10
Kreativ buket med blommer
Kan du godt lide det skæve og sjove, så tænk ud af boksen. Denne glasvase er fyldt med koldt vand og blommer i forskellige farver. Herimellem står en buket med hibiscus, hostablade og lyng....
Kreativ buket med blommer
Kan du godt lide det skæve og sjove, så tænk ud af boksen. Denne glasvase er fyldt med koldt vand og blommer i forskellige farver. Herimellem står en buket med hibiscus, hostablade og lyng. En buket, der nok skal få smilet frem på læberne, når du har gæster. Husk at skifte vandet hver dag!
Foto: Jes Buusmann
4 / 10
Buket til havebordet
Er vejret godt, er det skønt at nyde en kop eftermiddagskaffe i haven. Dæk fint op med denne buket, der består af: Dahlia (georginer), levkøj, hortensia, grønne græsser og efeuranker....
Buket til havebordet
Er vejret godt, er det skønt at nyde en kop eftermiddagskaffe i haven. Dæk fint op med denne buket, der består af: Dahlia (georginer), levkøj, hortensia, grønne græsser og efeuranker. Blomstene er blot stukket direkte ned i vasen hist og pist med de grønne græsser yderst.
Foto: Jes Buusmann
5 / 10
Fyld vaserne med farver
Har du mange små vaser, der samler støv i skabet, er det på tide at hive dem frem. Saml dem på et fint fad med en enkelt blomst i hver....
Fyld vaserne med farver
Har du mange små vaser, der samler støv i skabet, er det på tide at hive dem frem. Saml dem på et fint fad med en enkelt blomst i hver. I vaserne står dahlia (georginer), sankthansurt og hortensia.
Foto: Claudi Thyrrestrup
6 / 10
Romantisk høstbuket
Skab lyserød rosenromantik i stuen, inden efteråret for alvor tager over. Buketten her består af: Roserne ’New Dawn’ og ’Jacques Cartier’ samt hortensiaer, frøstande fra skvalderkål og akelejeblade....
Romantisk høstbuket
Skab lyserød rosenromantik i stuen, inden efteråret for alvor tager over. Buketten her består af: Roserne ’New Dawn’ og ’Jacques Cartier’ samt hortensiaer, frøstande fra skvalderkål og akelejeblade. Blomsterne står ganske tæt, men er blot stukket ned i vasen.
Foto: Claudi Thyrrstrup
7 / 10
Brug tekanden som vase
Mangler du vaser, så tænk i nye baner. Denne søde, lille buket er sat i en smuk gammel tekande. Buketten består af dahlia i friske farver og et par enkelte lilla skabiosa. Vi har bl.a....
Brug tekanden som vase
Mangler du vaser, så tænk i nye baner. Denne søde, lille buket er sat i en smuk gammel tekande. Buketten består af dahlia i friske farver og et par enkelte lilla skabiosa. Vi har bl.a. brugt følgende dahliaer: ’La Recoleta’ (bordeaux), ’Sugar daddy’ (lys rust), ’Purplicious’ (violet) og ´Symphoni’ (orange).
Foto: Anita Lindberg
8 / 10
Farven lilla
Holder du af lilla nuancer, er denne enkle buket lige sagen. Den består primært af lilla floks, som blomstrer flittigt sidst på sæsonen. Sorten hedder ‘Katarina’....
Farven lilla
Holder du af lilla nuancer, er denne enkle buket lige sagen. Den består primært af lilla floks, som blomstrer flittigt sidst på sæsonen. Sorten hedder ‘Katarina’. Foruden floks står lavendel ‘Munstead’, blå hortensia og pebermynteblomster.
Foto: Tine Edinger
9 / 10
Hvid sensommerdrøm
Hvide buketter er ikke så almindelige i Danmark, men smukke kan de være....
Hvid sensommerdrøm
Hvide buketter er ikke så almindelige i Danmark, men smukke kan de være. I et gammelt sylteglas har vi her sat en buket af hvide purpursolhat, "White Swan" og "Kims Mop Head", hvid hortensia og snebær.
Foto: Tine Edinger
10 / 10
Efterårsbuketter på 5 minutter
Læs også: Pynt op med mosbolde