Kager

Blondies med hindbær

De lyse, lækre kager har fået navnet blondies, fordi de er den blonde udgave af brownien - og er bestemt værd at prøve! Her får du en skøn opskrift på blondies med hindbær.
af Cecilia Fahlström 9.06.2020 Foto: Stine Christiansen.
Blondies med hindbær

Samspillet mellem hvid chokolade og hindbær er en ægte dessert-klassiker – og det er der en god grund til. Der skabes nemlig en helt fantastisk smag i mødet mellem de saftige, syrlige bær og den søde, hvide chokolade. Derfor er disse blondies med hindbær et sikkert hit på kagebordet!

Se også: Hindbærmuffins med hvid chokolade

Det skal du bruge til blondies med hindbær:

9 personer

  • 150 g frosne hindbær
  • 60 g smør
  • 200 g hvid chokolade
  • 3 æg
  • 170 g sukker
  • 130 g hvedemel
  • ¼ tsk. salt

Prøv også: Medaljer med hindbærcreme

Sådan gør du:

  1. Varm hindbær op i en gryde – de må ikke blive helt udkogte. Hæld væsken fra, og lad hindbærrene køle af.
  2. Smelt smør i en gryde. Tag gryden af varmen, hak den hvide chokolade, og hæld chokoladen over det smeltede smør. Rør, indtil chokoladen er smeltet.
  3. Pisk æg, sukker, mel og salt sammen i en skål. Vend det smeltede smør og chokoladen i dejen.
  4. Hæld 100 g af dejen over i gryden med hindbærrene, og vend det forsigtigt rundt.
  5. Hæld den hvide dej i en smurt og meldrysset bageform på ca. 23 x 23 cm, og fordel derefter hindbærdejen ovenpå. Bag kagen i ovnen i 30-35 minutter ved 175°.

TIP Pynt gerne med friske bær fra haven.

Læs også: Guide til hindbær i haven