Hindbærtærte med hasselnødder og kokosflager

Hindbærtærte med hasselnødder og kokosflager

Invitér venner og familie på himmelske hindbær fra haven med denne skønne, rustikke hindbærtærte med hasselnødder og kokosflager.

Søndag, 13. august 2017 - 15:00 - af Camilla Zarah Lawes. Foto: Wichmann+Bendtsen. Regi: boligogbrocante.dk.

Har du hindbær i haven, er det oplagt at bruge de sødmefyldte bær i kager og desserter. I denne opskrift får de små sommerbær selskab af hasselnødder og kokosflager – og hvis du skal skrue en ekstra tand op for forkælelsen, kan du servere tærten med en kugle vaniljeis til.

Har du allerede prøvet hindbærtærte? Så vil du elske disse blondies med hindbær!

Sådan laver du hindbærtærte med hasselnødder og kokosflager:

10-12 personer

  • 1 vaniljestang
  • 3 æg
  • 150 g rørsukker
  • 1 tsk. kanel
  • 1 tsk. fintrevet muskatnød
  • 100 g smør
  • 1¼ dl sødmælk
  • 150 g hasselnødder
  • 170 g hvedemel
  • 1 spsk. bagepulver
  • Lidt smør
  • 250 g hindbær

Drys:

  • 50 g kokosflager
  • 75 g hasselnøddeflager

Evt. tilbehør:

  • Is eller flødeskum

Prøv også: Jordbærcheesecake

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 180°. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Pisk æg med sukker og alle krydderierne, til piskeriset laver spor i dejen.
  2. Smelt smørret. Tilsæt mælk og smør. Blend hasselnødderne, og vend dem i dejen. Sigt hvedemel og bagepulver i dejen, og vend forsigtigt rundt.
  3. Smør en form, der måler 24 x 24 cm, med smør, og hæld dejen i. Fordel bærrene ovenpå, og tryk dem let ned i dejen. Drys kokosflager og hasselnøddeflager over, og bag kagen i ovnen i 35 minutter.
  4. Servér lun – evt. med is eller flødeskum til.

Lad dig inspirere: Desserter med sensommerbær

 

Læs også:

Karameltærte med nødder
S'mores-tærte
Blondies med hindbær