Klassiske hindbærsnitter

Vi garanterer, at de her hindbærsnitter er bedre end bagerens

Onsdag d. 8. september 2010 - af Marie Melchior. Foto: John Bendtsen

Klassiske hindbærsnitter består af mørdejsbunde lagt sammen med hindbærmarmelade og pyntet med glasur på toppen.

Hjemmelavede hindbærsnitter vil altid være et hit!
 

KLASSISK HINDBÆRSNITTER

Ca. 10 styk

MØRDEJ:
200 g smør
150 g flormelis
1 knivspids salt
350 g hvedemel
1 æg
3 spsk koldt vand

FYLD OG PYNT:
Hindbærmarmelade
Flormelis
Farvet krymmel
Friske hindbær
 

Er du frisk på at prøve en anderledes slags hindbærsnitter? Opskriften får du her

Sådan gør du
Ælt smør, flormelis og salt sammen. Rør herefter melet og ægget i. Dejen er nu som en grov rasp. Saml dejen med vandet.

Sæt dejen på køl i mindst 1 time.

Del dejen i to portioner. Rul hver portion ud på et meldrysset bord til en firkant på ca. 20 x 30 cm. Del dejen på langs, og bag de to dejplader på en plade med bagepapir ved 200° i ca. 15-20 minutter.

Lad kagerne køle af på en bagerist.

Smør hindbærmarmelade på den ene kage, og læg den sammen med den anden. Rør en glasur af flormelis og en smule vand. Smør glasuren på toppen, og pynt med farvet krymmel. Skær hindbærsnitterne ud i trekanter, og pynt hver hindbærsnitte med et friskt hindbær.

Server dine hjemmelavede hindbærsnitter sammen med en god kop te.

Hjemmelavede hindbærsnitter med hjemmedyrkede hindbær! Men hvilke sorter skal jeg vælge, og hvordan plejer jeg mine hndbær? Få svarene her