Sprøde minivafler med stenbiderrogn

Minivafler med stenbiderrogn

Stenbiderrognen er i sæson i januar-maj, så det er nu, du skal nyde den luksuriøse spise. De smager skønt ovenpå sprøde minivafler og drys af brøndkarse. Få opskriften her!

Fredag, 6. april 2018 - 8:44 - af Inge Skovdal. Foto: Maria Fabricius.

Foråret er så småt i gang, og vi længes efterhånden efter de friskere råvarer. Stenbiderrognen kaldes også dansk kaviar, da den er et godt alternativ til den ægte og meget dyrere kaviar, størrognen. Servér den lækre stenbiderrogn ovenpå en portion sprøde minivafler, og du har den skønneste forret. 

Flere lækre forretter: Mimoseæg med asparges og laks

Det skal du bruge til sprøde minivafler med 
stenbiderrogn:

Vafler:

  • ¾ dl sødmælk
  • 50 g hvedemel
  • 50 g spinatblade
  • 2 æg
  • ½ tsk. salt
  • 1 tsk. bagepulver
  • 50 g smør

Cremefraichedressing:

  • ½ rødløg
  • 1 usprøjtet citron
  • 2 dl cremefraiche 38%
  • ½ tsk. salt

Se også: Blinis med stenbiderrogn

Servering:

  • Ca. 50 g stenbiderrogn
  • 1 potte brøndkarse

Sådan gør du:

Vafler:

  1. Blend sødmælk, hvedemel og spinat. Tilsæt æg, og blend 2 minutter mere.
  2. Tilsæt salt og bagepulver, og blend igen.
  3. Bag vaflerne i smør på et vaffeljern.

Dressing:

  1. Hak rødløget meget fint, og riv skallen af citronen. B
  2. Bland cremefraiche med hakket rødløg, revet citronskal og salt.

Servering: 

  1. Placér 1 tsk. cremefraiche på hver vaffel, giv det et lille tryk, og læg 1 tsk. stenbiderrogn ovenpå.
  2. Pynt med 1 lille brøndkarseblad.

FÅ MEGET MERE INSPIRATION TIL SKØN FORÅRSMAD I DET NYE ISABELLAS

TIP: Stenbiderens rogn er frisk, salt og rosafarvet, og den ligger i hinder. For at løsne hinderne skal du først fjerne de største hinder med fingrene og derefter lægge rognen i en skål med koldt vand. Pisk med et metalpiskeris, til hinderne slipper, og sigt derefter vandet fra. Lad rognen dryppe af, smag til med salt, og lad den trække et par timer. Så er stenbiderrognen klar til servering.

Læs mere om:

Læs også:

Grønne blinis med stenbiderrogn
Wraps
Blinis med stenbiderrogn