Aftensmad

Frisk pasta med tigerrejer og squash

En hurtig, let og lækker sommerret, der er perfekt til terrassen en lun sommeraften
af Stylist Anna Hedegaard/engle-blomst.com 3.07.2009 Foto: Jakob Valling/valling.com

20 tigerrejer (frosne)
2 squash
2 bundter kruspersille
6 fed hvidløg
2 spsk. olivenolie
Salt og peber
500 g frisk pasta (fettuccine)

Tø rejerne op, pil dem, og del dem i to. Vask squashen, halver den på langs, og skær den i skiver på ca. 2 ½ mm. Vask persillen, og hak den fint. Pil hvidløgene, og skær dem i fine skiver. Svits hvidløg i olie på en pande, tilsæt rejer og efter 2 minutter squash. Sauter i yderligere 5 minutter. Drys med persillen, og smag til med salt og peber. Kog pastaen, og vend den med rejer og squash.