Okseskank med tomater og sprød havesalat

Vi har fået fingre i Restaurant Stedsans' sprøde og lækre sommeropskrift på okseskank med tomater og sprød havesalat. Få opskriften her!

Onsdag, 8. juli 2015 - 10:44 - Opskrift og foto: Restaurant Stedsans

Læs også: Cremet tunsalat

Okseskank med tomater og sprød havesalat

Det skal du bruge til okseskank med tilbehør:

  • 1½ kg okseskank på ben
  • Salt og peber
  • ¼ selleri
  • 2 løg
  • 2 gulerødder            
  • 4 dl rødvin  
  • 1 l vand      
  • 1 dl persille 
  • 4 tomater

Havesalat:

  • 1 iceberg
  • 1 håndfuld spiselige blomster, fx fra kål og purløg
  • Rigeligt med olivenolie
  • Saft af 1 citron
  • 1 tsk. salt

FÅ FLERE FRISTENDE SOMMEROPSKRIFTER HER!

Sådan laver du okseskank med tilbehør:                   

  1. Tænd ovnen på 225°. Læg kalveskanken på en rist, og krydr den godt med salt og peber. Skær grøntsagerne i store tern og læg dem i en bradepande. Sæt grøntsager og kalvestank i ovnen, og brun af i 20 minutter.
  2. Kom det hele over i en stor braiseringsgryde eller andet, som kan dækkes til og gå i ovnen. Hæld rødvin og vand ved.
  3. Læg låg på gryden, og sæt den i en 150° varm ovn i 5-6 timer. Hæld evt. mere væde ved undervejs, hvis gryden er ved at koge tør.
  4. Tag gryden ud af ovnen, og lad skanken køle lidt af. Halvér tomaterne, og bag dem i ovnen ved 200° i 15 minutter.
  5. Pluk kødet fra benet, og servér med bagte tomater, hakket persille og havesalat. Husk at grave marven ud af benene og spise den med ristet rugbrød, persille og groft salt.
  6. Havesalat: Skær salaten i grove stykker, og drys med friske blomster. Dryp med olivenolie og citronsaft. Drys med salt.

Prøv også: Boller med grahamsmel

Læs mere om:

Læs også: