Tilbehør

Sprøde blomkålstoppe med hummus

Vil du snige flere grøntsager ind på middagsbordet, er disse blomkålstoppe et godt bud. De er både sprøde og fulde af smag, og så er de slet ikke så besværlige at lave, som mange vegetariske retter har ry for.
Tekst og 20.02.2018 foto: Inge Skovdal/skovdalnordic.com.
Blomkålstoppe - vegetarisk aftensmad

Mangler du inspiration til nemme hverdagsretter? Disse blomkålstoppene tager ikke meget mere end 30 minutter at bikse sammen, og så bidrager de oven i købet til point på miljøkontoen. Det er nemlig godt for kloden, at vi nedsætter vores kødforbrug, men det behøver langt fra at være kedeligt - de lækre toppe er både fulde af smag og bid.

Det skal du bruge til blomkålstoppe:

  • 800 g blomkål
  • Ca. 2 dl rasp
  • 1 spsk. paprika
  • 1-2 tsk. salt
  • 1 dl revet cheddar
  • 2 æg
  • Lidt olie

Læs også: Guide til din pileaplante

Sådan gør du:

  1. Skyl blomkålen, skær den i mindre stykker, og hak den i en foodprocessor.
  2. Rør 1 dl rasp, paprika, salt, cheddar og æg i blomkålen.
  3. Saml farsen, rul den til kugler på størrelse med frikadeller, og vend dem i rasp. Læg dem på en bageplade med bagepapir, og dryp lidt olie over.
  4. Steg dem i ovnen i ca. 30 minutter ved 220°.

Tip: Vi har valgt at bruge blomkål, da den har den mest neutrale kålsmag. Men du kan også lave retten af broccoli, rosenkål eller rodfrugter. Kikærter kan også bruges og vil få retten til at smage hen ad falafler.

Gør kål på aftenens menu: Servér en cremet og lunende blomkålssuppe!

Opskrift på grøn hummus:

Servér denne cremede grønne hummus til dine blomkålstoppe sammen med en frisk salat, ovnbagte rodfrugter eller hjemmelavet rösti.

Det skal du bruge:

  • 1 avocado
  • 1 lille håndfuld persille
  • 300 g edamamebønner uden skal
  • 2 spsk. limesaft
  • 1 fed hvidløg
  • ½ spsk. salt
  • 1 dl græskarkerner
  • 1 spsk. spidskommen
  • 1 dl olivenolie

Sådan gør du:
  1. Fjern skal og stenen i avocadoen.
  2. Blend avocado, persille, edamamebønner og limesaft. Pil hvidløget, og pres det ned i blandingen.
  3. Tilsæt salt, græskarkerner, spidskommen og olivenolie, og blend igen til en blød hummus.

Se også: 5 skønne vegetarretter