Se også
Aftensmad
Bagt ørred med grøntsagsfyld
Lav en let og lækker sommerret, og servér hel, bagt ørred fyldt med gode grøntsager og med stegte gulerødder til.
Tekst og
2.01.2020
foto: Inge Skovdal / Skovdal.dk
6 personer
- 6 små ørreder
- 12 cherrytomater
- 1 bundt persille
- 2 fed hvidløg
- 2 spsk. græskarkerner
- 2 spsk. salte kapers
- 2 dl lys sherry
- Salt og peber
- 500 g nye gulerødder
Sommermad må gerne være let - både på den ene og den anden måde. Hele ørreder fyldt med lækkerier i form af bl.a. persille, cherrytomater og hvidløg smager fantastisk efter en tur i ovnen og er den perfekte portionsanretning, hvis du skal have gæster. Gulerødderne skal bare skæres i stave og lægges i ovnfadet sammen med de indpakkede ørreder.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Prøv også: Røget ørred med purløg
Bagt ørred med grøntsagsfyld
Prøv også: Lækre småretter med fisk og skaldyr
Sådan laver du bagt ørred
- Tænd ovnen på 225°. Rengør fiskene, eller få fiskehandleren til det.
- Hak tomater og persille groft, og kom det i en skål. Pres hvidløg over. Hak græskarkernerne, og rør dem i fyldet sammen med kapers.
- Fyld de rengjorte fisk med blandingen. Læg fiskene i hvert sit stykke folie, og hæld lidt sherry ved. Krydr med salt og peber. Skræl gulerødderne, og skær dem i stave.
- Læg foliepakkerne i en bradepande sammen med gulerødderne, og steg dem i ovnen i ca. 20 minutter.
- Servér fisken med stegte gulerødder, salat og vilde ris til.
Prøv også: Kold agurkesuppe med røget laks
Se også
Nøddesteg med salat
Se også