Gule ærter med grønsager og kød
Ærtesuppe med grønsager og kød. Den klassiske ret er en suveræn ven i vinteren.
Opskrift
(8 personer + rester
til dagen efter)
300 g gule ærter
1200 g saltet svineskank
500 g saltet kalvebryst
500 g saltet flæsk
300 g medister
2 krydderpølser
2 laurbærblade krydderbuket, f.eks. timian, rosmarin og blegselleri
6 peberkorn
1 fed hvidløg
2 bananskalotteløg
vand til det dækker
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Grønsager:
6 gulerødder
1 persillerod
1 pastinak
3 porrer
Læg gule ærter og alt det saltede kød på nær medister og krydderpølse i en stor gryde sammen med laurbær, krydderbuket og peberkorn.
Pil hvidløgsfeddet og skær skalotteløget i både og hæld begge dele i gryden. Hæld vand på til det dækker og lad suppen koge ved svag varme i en time.
Skyl og skræl rodfrugterne med en tyndskræller.
Rens porrerne og skær porrer og gulerødder i ringe. Skær persillerod og pastinak
i terninger.
Tilsæt grønsagerne i suppen sammen med medisterpølse og krydderpølse.
Lad det hele koge yderligere ved svag varme i 15 minutter.
Server de gule ærter med stærk sennep, groft rugbrød og et glas kold øl.
Læs også:
Lunt og krydret efterår - en menu med tre retter
Fransk bistromad