Opskrift: Salatruller med kylling
Månedens kogebog er af Anh Lê, der har fortolket sin families vietnamesiske middagsfavoritter og samlet dem i bogen 'LêLês grønne køkken'.
I månedens magasin finder du en række opskrifter fra bogen, og her på IN.dk vil vi i september måned løbende dele flere opskrifter fra LêLês Grønne Køkken.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Her får du opskriften på sprøde og smagfulde salatruller, i Vietnam bedre kendt som Sà lách cuón gà:
Det skal du bruge:
2 kyllingebryster
neutral olie til stegning
1 rødløg
1 stængel citrongræs
30 g mynteblade
1 lime
½ spidskål
12 mellemstore romaine salatblade
2 spsk ristede sesamfrø
ingefær-fiskesauce
Se også: Mød Anh Lê
Sådan skal du gøre:
Skær kyllingebrysterne i tynde strimler. Varm olien op på en pande, og steg kyllingestrimlerne i ca. 3-4 minutter.Gør grøntsagerne i stand, og skær rødløg i fine skiver. Hak den hvide ende af citrongræsstænglerne meget, meget fint (kassér resten). Hak mynten groft, skær lime i 12 tynde både, og spidskål i fine strimler.
Fordel salatbladene på et stort fad. Bland forsigtigt kylling, rødløg, citrongræs, mynte, sesamfrø og ingefær-fiskesauce i en skål. Fordel fyldet på hvert salatblad, top op med kål, og pynt med en limebåd.
Server rullerne ved bordet, hvor hver person ruller salatbladet sammen omkring fyldet, og spiser det med fingrene.
Se flere opskrifter fra bogen LêLês Grønne Køkken i galleriet herunder: