Kød og fjerkræ

Ramen-suppe med kylling

Den lækre ramen-suppe er en utrolig populær spise, og faktisk er den ikke særlig svær at lave selv derhjemme.
af Sanne Kekäläinen / Foto: Fabian Björk 12.02.2018
Ramen

En ramen-suppe er en japansk nudelsuppe, der består af bouillonsuppe med nudler og forskellige typer af tilbehør. I denne version består tilbehøret af kylling, forårsløg, grønne bønner, spinat og svampe, men du kan tilsætte lige præcis det tilbehør, du allerbedst kan lide.

Velbekomme!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Opskrift på ramen-suppe med kylling

Antal: 4 personer

Det skal du bruge for at lave ramen-suppe med kylling

  • 3 kyllingebrystfileter
  • 4 forårsløg
  • 1½ l bouillon 
eller dashi
  • 200 g grønne bønner
  • 3 spsk. misopasta
  • 200 g ramennudler
  • 100 g frisk spinat
  • 150 g shiitakesvampe
  • hvid peber

SE OGSÅ: Alle vores opskrifter på suppe her!

Sådan laver du ramen-suppe med kylling

  1. Skær kyllingefileterne i små tern.
  2. Rens og hak forårsløg.
  3. Hæld bouillonen i en gryde sammen med kylling og forårsløg, og lad det koge i 
ca. 5 minutter, til kyllingekødet er gennem-
tilberedt.
  4. Skyl og nip bønnerne, og lad dem koge med i suppen sammen med misopasta.
  5. Kog nudlerne med i suppen efter anvisningen på pakken.
  6. Skyl spinaten.
  7. Rens svampene, fjern stokkene, og skær evt. store svampe i mindre stykker.
  8. Vend spinat og svampe i suppen lige før servering, og afslut med at kværne lidt hvid peber over retten.

Prøv også disse opskrifter på ramen:

Ramen
Ramen