Se også
Aftensmad
Spicy fiskefrikadeller med ovnstegte kartofler
Giv dine fiskefrikadeller et spicy tvist, og servér dem med ovnstegte kartofler og en grov avocadosalsa, som vil glæde dine smagsløg. Prøv opskriften på vores nyfortolkning af de klassiske fiskefrikadeller her!
af Marie Melchior og Christine Bille Nielsen.
25.03.2015
Foto: Betina Hastoft og Line Falck.
Denne ret er en frisk og anderledes måde at servere dine klassiske fiskefrikadeller på. I denne opskrift har vi nemlig tilføjet en god håndfuld ingefær, koriander og chili til de lækre deller. Mums!
4 personer
Ovnstegte kartofler
- 500 g små kartofler
- Lidt olie
- 1 spsk. salt
Fiskefrikadeller
- 500 g torskefilet
- 1 tsk. salt
- 1 æg
- 1 cm frisk ingefær
- 3 spsk. frisk koriander
- 1 tsk. stærk chilipasta
- 1 dl olie
Avocadosalsa
- 2 modne avocadoer
- saft af 1 limefrugt
- 1 lille rødløg
- 1⁄2 frisk rød chili
- 200 g tomater
- 4 spsk. olivenolie
Sådan laver du fiskefrikadeller med ovnstegte kartofler
Ovnstegte kartofler
- Tænd ovnen på 200°. Skrub kartoflerne, og læg dem i en bradepande med bagepapir. Dryp lidt olie over, og drys med salt. Steg kartoflerne i ovnen i 30 minutter, eller til de er møre.
Fiskefrikadeller
- Blend torskefilet med salt. Tilsæt æg, og blend til en jævn fars - undgå at blende for længe.
- Skræl og riv ingefæren, og hak koriander. Rør begge dele i farsen sammen med chilipasta.
- Form farsen til flade frikadeller, og steg dem i olie på en pande i 3-4 minutter på hver side.
Avocadosalsa
- Skær avocadokødet i små tern, og pres limesaft over.
- Hak løget fint. Skær chilien i små ringe. Halvér tomaterne, fjern kernerne, og skær tomaterne i små tern.
- Vend avocadoternene sammen med løg, tomat og olivenolie, og pynt med chili.
- Servér salsaen til fiskefrikadellerne sammen med de ovnstegte kartofler.