Se også
Aftensmad
Spicy Indisk linsesuppe med kokosmælk
En nærende og spicy linsesuppe er lige hvad man har brug for, når vejret er dårligt. Suppen er også perfekt som gæstemad og som nem hverdagsret.
Af Timm Vladimir.
16.10.2020
Foto: Columbus Leth.
Her er en nærende linsesuppe, som alle kan være med på (koriander er naturligvis valgfri!), og vi garanterer dig, at du får varmen!
4 personer
Ingredienser
- 2 løg
- 3 fed hvidløg
- 1 frisk grøn chili
- Olivenolie til stegning
- 2 spsk. garam masala-pasta
- 1 squash
- 125 g røde linser
- 7 dl grøntsagsbouillon
- 1 dåse kokosmælk
- 1 blomkål
- 1 broccoli
- Saft af 1 limefrugt
- Salt og friskkværnet peber
Til servering
- 2 dl cremefraiche 18 %
- Frisk koriander
Sådan laver du linsesuppe
- Pil løg og hvidløg, og skær dem i tynde stave.
- Rens chilien, og hak den fint.
- Steg løg, hvidløg og chili i lidt olie i en gryde, til løgene er let karamelliserede.
- Tilsæt garam masala-pasta, og steg videre i 2 minutter.
- Skyl squashen, og skær den i tern. Lad squash, linser, bouillon og kokosmælk koge med i ca. 20 minutter under låg.
- Skyl blomkål og broccoli, og del dem i buketter. Lad dem koge med i de sidste 5 minutter.
- Smag suppen til med limesaft, salt, peber og evt. mere chili.
- Servér med cremefraiche og plukkede koriander.
TIP: Garam masala-pasta er en indisk krydderiblanding, som kan købes på glas i velassorterede supermarkeder.