Se også
Brød & Boller
Sandwichboller med manitobamel
Bag de perfekte boller til sandwich eller burger med manitobamel og mættende kerner - de er dejligt luftige indeni og sprøde udenpå!
af Louisa Lorang.
24.01.2023
Foto: Rikke Westesen.
Manitobamel er det perfekte mel, til når du skal bage brød. Bollerne bliver luftige med en sprød skorpe, helt perfekt til sandwich eller burger!
14 stk
Ingredienser
- 5 dl vand
- 25 g gær
- 75 g smør
- 40 g sukker
- 1-2 tsk. salt
- 100 g fuldkornsspeltmel
- 700-800 g manitoba-hvedemel
- 100 g solsikkekerner
- 100 g græskarkerner
Pensling
- 1 æg
- 2 spsk. koldt vand
Sådan laver du sandwichboller
- Lun vand i en gryde til ca. 37°. Opløs gæren heri.
- Smelt smørret i en gryde.
- Hæld smør, sukker og salt i skålen. Tilsæt speltmelet og ca. halvdelen af manitobamelet. Rør, til dejen er klistret.
- Tilsæt herefter 2/3 af begge slags kerner (gem resten til drys). Tilsæt mere manitobamel lidt ad gangen, til dejen er klistret, men fast – det er ikke sikkert, du skal bruge det hele. Ælt dejen blank og glat. Lad dejen hæve tildækket i 1 time.
- Drys manitobamel på bordet. Del dejen i 10-14 stykker (afhængig af hvor store boller, du ønsker), og tril dejstykkerne runde. Beklæd 2 bageplader med bagepapir, og fordel bollerne herpå. Lad dem efterhæve i ca. 1 time.
Pensling
- Tænd ovnen på 220°. Pisk æg og vand sammen i en skål. Pensl bollerne, og drys dem med resten af kernerne. Bag bollerne i ovnen i 10-15 minutter, til de er gyldne og gennembagte. Lad dem afkøle på en bagerist.