Det skal du bruge:
Marmelade
4 syrlige æbler
50 g frisk ingefær
1 tsk. usprøjtet citronskal
1 1/5 dl vand
250 g sukker
Scones
350 g hvedemel
1 tsk usprøjtet citronskal
1 tsk. vaniljesukker
1 tsk. salt
1/2 dl sukker
1 1/2 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
150 g koldt smør
2 dl kærnemælk
2 spsk. citronsaft
1 æg til pensling
Gør den engelske afternoon-tea-tradition efter og servér lune, nybagte scones til eftermiddagskaffen.
Her får du opskriften på klassiske scones, som er knasende sprøde udenpå og lækre, svampede indeni - og som er ekstra gode, når de spises med en frisk æble-ingefær-marmelade. MUMS!
Sådan gør du
Æble-ingefær-marmelade:
- Skræl æblerne, og skær dem i mindre stykker.
- Skræl ingefæren, og skær den i bittesmå tern.
- Kom æbler, ingefær, citronskal og vand i en gryde, og bring blandingen i kog.
- Lad den derefter simre under låg i 30 minutter.
- Tilsæt sukker, og lad marmeladen simre videre uden låg på medium varme i 15 minutter.
- Hæld marmeladen på rene, skoldede glas.
Scones:
- Tænd ovnen på 200°, og beklæd en bageplade med bagepapir.
- Bland alle de tørre ingredienser i en skål, og tilsæt smørret i små bidder.
- Gnid smørret ind i melet, til det har en rasplignende konsistens.
- Lav et hul i midten af melblandingen, og tilsæt kærnemælk og citronsaft.
- Arbejd hurtigt dejen sammen uden at ælte for meget, og tryk den ud på et meldrysset bord til en tykkelse på ca. 3 cm.
- Tryk sconesene ud med et glas el.lign., Ø 7-8 cm.
- Pensl dem med æg, og drys med en smule sukker.
- Bag dem i ovnen i 10-12 minutter, til overfladen er gylden og sprød.
Servér de lune scones med marmeladen til.