Se også
Brød & Boller
Svampede boller med hokkaido-græskar
Nyd de lange efterårsaftener med disse luftige boller med sprøde græskarkerner. Servér dem i tusmørket med en god klat smør!
af Kristina Marckmann.
22.10.2015
Foto: Carina Krüger.
12 stk
Ingredienser
- 40 g græskar- eller solsikkekerner
- 250 g hokkaidogræskar
- 25 g gær
- 3 dl lunkent vand
- 1 spsk. akaciehonning
- 1 spsk. salt
- 75 g speltflager
- 150 g durummel
- 375 g hvedemel
- Æg til pensling
Sådan laver du græskarboller
- Rist kernerne på en tør pande, til de puffer, og afkøl dem let. Skræl og udkern græskarret, og riv græskarkødet groft. Rør gæren ud i vandet, og tilsæt honning, salt, speltflager og durummel.
- Kom græskarkødet og ¾ af græskarkernerne i, ælt dejen sammen med melet, og lad den hæve tildækket i 1 time.
- Form dejen til 12 boller, og lad dem efterhæve på en plade med bagepapir i 30 minutter.
- Pensl med sammenpisket æg, drys med resten af kernerne, og bag bollerne ved 200° i 25 minutter.