Bananbrød med et hemmeligt tvist, der gør det endnu bedre
Vi kender alle det klassiske bananbrød, og vi elsker det for den søde, fyldige smag og bløde, svampede konsistens. Jo mere et bananbrød kan leve op til disse kriterier, jo bedre.
Den udfordring har dette nyklassiske bananbrød taget op med to lidt usædvanlige ingredienser – nemlig tahin og olivenolie. Lyder det lidt specielt? Vent til du har smagt, hvordan netop disse to ingredienser giver bananbrødet et tvist, der sikrer ekstra dyb smag og blød, kompakt konsistens. Så skal du nok være overbevist om, at det er sådan, bananbrødet skal laves fremover!
Det lækre bananbrød kan serveres til både brunch, eftermiddagskaffe eller dessert. Vil du lave en ekstra lækker udgave til dig selv eller dine gæster, kan du toppe bananbrødet med tahin, honning, chokolade og friske bær. Det er en smagskombination, der vil overraske alle, du serverer bananbrødet for og få dem til at bede om et stykke mere. Få opskriften på bananbrød med et tvist herunder!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Opskrift på bananbrød med tahin og olivenolie
Antal: 4 personer
Ingredienser til bananbrød med tahin og olivenolie:
-
3 meget modne bananer
-
120 g lys tahin
-
1 dl olivenolie
-
2 æg
-
100 g sukker
-
250 g hvedemel
-
1 tsk. bagepulver
-
1 tsk. stødt kardemomme
-
0,5 tsk. havsalt
-
30 g valnøddekerner
-
Brødform, 1 l
Topping til bananbrød med olivenolie:
-
2 spsk. lys tahin
-
2 spsk. flydende honning
-
35 g mørk chokolade
-
100 g friske hindbær
Snoet pistaciestang med remonce
Sådan laver du bananbrød med tahin og olivenolie:
-
Mos bananerne i en skål.
-
Pisk tahin, olivenolie, æg og sukker godt sammen, til det er lyst og luftigt. Tilsæt bananmos, og pisk igen.
-
Vend hvedemel, bagepulver, kardemomme og salt i dejen.
-
Fordel dejen i en smurt form (1 l), og top brødet med grofthakkede valnødder.
-
Bag bananbrødet i ovnen ved 200˚ varmluft i ca. 45 minutter, eller til det er gennembagt.
-
Lad bananbrødet køle helt af.
Sådan laver du topping til og serverer bananbrødet:
-
Top skiver af bananbrød med tahin, honning, hakket mørk chokolade og friske hindbær, og servér straks.