Desserter og kager

Citronkage med marcipan

Her er en citronkage, du risikerer at blive afhængig af, hvis du sætter pris på kombinationen af syrlig citron og svampet kage!
af Camilla Zarah Lawes / Foto: Columbus Leth 24.02.2016
Citronkage med marcipan

Den syrlige citron giver perfekt modspil til de søde sager. Når du bager citronkagen med lidt marcipan, så bliver den ekstra saftig og lækker. Servér den til eftermiddagskaffen eller som del af en middagsmenu, hvor den passer godt ind som det søde punktum med et friskt tvist. Prøv også: Citronkage med kokos

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Citronkage med marcipan

4 personerDet skal du bruge til citronkage:
  • 50 g smør
  • 70 g sukker
  • 1 æg
  • 50 g marcipan
  • 70 g hvedemel
  • ½ tsk. bagepulver
  • saft af ¼ usprøjtet citron
  • skal af ½ usprøjtet citron
  • Glasur:
  • 200 g flormelis
  • saft af ½ usprøjtet citron
  • 1-2 spsk. kogende vand
  • evt. gult glimmersukker, fås i specialforretninger og velassorterede supermarkeder

Prøv også: Citronkager med ricottacreme

Sådan laver du citronkage

  1. Rør smør og sukker sammen, tilsæt æg og rør godt. Riv marcipanen fint, tilsæt i dejen, og rør til en ensartet masse.
  2. Sigt hvedemel og bagepulver ned i massen, og rør det godt sammen.
  3. Vend citronsaft og -skal i, og fordel dejen i små smurte rugbrøds- eller muffinforme.
  4. Bag kagerne i 15 minutter ved 170°, og afkøl på en rist. Har du ikke små forme, så bag kagen i en almindelig form, og giv den lidt længere tid i ovnen.
Glasur:
  1. Rør flormelis, citronsaft og kogende vand sammen, til glasuren er tyktflydende.
  2. Fordel glasuren over kagerne, den må gerne løbe ned ad siderne. Drys evt. med dekorationssukker.

Prøv også: Citronkager fra Café Vassalli

Flere gode citronkager!

Hvis du er vild med citron i bagværk, så har vi samlet en top 4 over de bedste kager og desserter med citron lige her:

  1. Napoleonskage med lemoncurd - Den klassiske napoleonskage med et syrligsødt tvist af lemoncurd.
  2. Citrontærte - Mette Blomsterbergs populære citrontærte med marengs på toppen.
  3. Muffins med citron - En nem måde at få et hurtigt citronfix i hverdagen og en amerikansk klassisker.
  4. Tiramisu med citron og mørk chokolade - Citron giver det perfekte modspil til den søde italiensk dessertklassiker.