Desserter

Opskrift: De lækreste pandekager

Her får du en opskrift på pandekager, så du kan sætte dit eget præg på smagen
af Marie Melchior 5.03.2009 Foto: Jes Buusmann.
Pandekager - opskrift der altid lykkes
20 personer

  • 250 g hvedemel
  • 3 æg
  • 2 spsk. vindruekerneolie
  • 2 spsk. sukker
  • 1 spsk. vaniljesukker
  • 1 knivspids salt
  • 5 dl mælk
  • Smør til stegning

Synes du, det er lidt for kedeligt bare at servere dine nybagte pandekager med jordbærsyltetøj og sukker? Så får du her en fræk opskrift på pandekager med karamelliserede pærer

Sådan laver du pandekager:

Pisk mel, æg, olie, sukker, vaniljesukker og salt sammen i en stor skål. Tilsæt mælken lidt efter lidt, mens du pisker. Pisk, til dejen er glat, og lad den hvile i 30 min.

Pisk dejen igennem igen, og bag dine pandekager på en pande (ca. 20 cm i diameter) med smeltet smør.

Husk, den første pandekage går altid i stykker - der skal jo også være én, du kan smage, mens du laver de andre pandekager.

Tryl dine pandekager om til en lækker og fin dessert med chokoladesovs og kokos. Opskriften får du her!

I virkelig er det meget nemt at lave pandekager. Det vigtigste ved dejen er, at den har den rette konsistens. Den må hverken være for tyk eller for tynd. Er dejen for tyk, er det svært at få den ordentligt fordelt ud på panden, og dine panderkager bliver for tykke. Men er dejen for tynd, flyder den alt for let ud, så dine pandekager bliver meget tynde, og det kan være svært at vende pandekagerne, uden de går i stykker.

Det her er en god pandekage-opskrift, der lykkes hver gang!