Desserter og kager

Sarah Bernhard-kager med espresso

Sarah Bernard-kagen blev sat i konditorens vindue for første gang for mere end 100 år siden. Her giver vi den fine dame nye klæder i form af kaffe, mums!
af Mai Knauer 8.10.2012

Det lyder så fransk, og den er da også opkaldt efter den franske skuespillerinde, Sarah Bernard, men den lille kage så dagens lys for over hundrede år siden, midt på Strøget i København. Her holdt konditoren Johannes Steen til, og da skuespillerinden besøgte landt i forbindelse med en bogudgivelse i 1911, så han straks sit snit til at kreere det, der endte med at blive en meget populær kage.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Sarah Bernard-kagen er den perfekte kombi af tørkage og flødekage med sin sprøde makronbund med trøffelcreme overtrukket med chokolade.

Her får klassikeren en opgradering med espresso-kaffe, og det gør den bestemt ikke mere kedelig!

Ca. 25 stk. (halver evt. portionen til 12 stk.)

Makroner:
100 g mandler
100 g sukker
1-2 æggehvider

Trøffelmasse:
100 g god mørk chokolade 70 %
2½ dl piskefløde
1 spsk fintmalet espressokaffe
lidt appelsinsaft og skal fra 1 økologisk appelsin el. 1 spsk Cointreau (appelsinlikør)

Overtræk:
100 g god mørk chokolade 70 %
evt. kandiserede violer til pynt

Lækker kaffeis med svesker

Makroner: Blend mandlerne fint i en foodprocessor. Blend sukkeret i. Tilsæt æggehvide indtil massen er fast, men stadig kan sprøjtes. Fyld i en sprøjtepose, og fordel i 2 cm store klatter på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag makronerne midt i ovnen ved 200° i ca. 10 min., til de er gyldne. Afkøl.

Trøffelmasse: Hak chokoladen fint. Varm fløden op, hæld chokoladen ved, og rør, til den er opløst. Tilsæt kaffe, appelsinsaft og skal eller appelsinlikør, rør godt, og sæt massen i køleskab i min. 12 timer. Pisk massen op til en tyk konsistens med elpisker. Hæld cremen i en sprøjtepose, hold posen helt lodret, præcis 1 cm over makronerne, og lav fine små tårne på makronerne. Sæt kagerne i fryseren i ca. 20 min.

Prøv også: Othellolagkage

Overtræk: Smelt nu chokoladen til overtræk over vandbad, hold makronen, og dyp kagen i chokoladen. Lad dem dryppe godt af, inden de sættes på bagepapir. Pynt evt. med kandiserede violer på toppen. Opbevar kagerne koldt indtil de skal spises.

Medaljer med rabarbercreme

TIP! Du kan 'snyde' lidt med færdiglavede makroner...

Få en 5-retter dessertmenu her