
Cocktail med hindbær-rosen-sorbet og champagne

Med en farve der er mindst lige så intens som dens smag, tager denne cocktail alle med storm. Kombinationen af de syrlige hindbær og den søde, aromatiske rosasirup er himmelsk! Og så endda kombineret i en hjemmelavet sorbet, som samtidig holder cocktailen kold.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Skal du imponere dine gæster, er denne fuldendte cocktail vejen frem.
Tip: Hvis du ikke har en ismaskine, kan du hælde den flydende puré direkte i en fryseegnet beholder og røre i den med en ske en gang i timen i et par timer
Opskrift på cocktail med hindbær-rosen-sorbet og champagne:
1 drink
Det skal du bruge til at lave cocktailen:
-
1 kugle hindbær-rosen-sorbet
-
Friske hindbær
-
Rosenblade
-
Rosé-champagne
Hindbærsorbet med rosensirup:
-
500 g frosne hindbær
-
120 g rosensirup
-
80 g vand
Læs også: Jordbær-timian cocktail
Sådan laver du cocktail med hindbær-rosen-sorbet og champagne
Hindbærsorbet med rosensirup
-
Blend frosne hindbær og rosensirup til en puré.
-
Rør lidt vand i. Passér puréen gennem en fin si, så kernerne sies fra.
-
Kør puréen på en ismaskine, hæld den i en fryseegnet boks, og stil den på frys, til sorbeten er fast nok til, at den kan kugles op.
Cocktail med hindbær-rosen-sorbet og champagne
-
Anret en kugle hindbær-rosen-sorbet i et glas.
-
Pynt med friske hindbær og rosenblade.
-
Top med rosé-champagne, og servér straks.
Flere opskrifter på cocktails?
Prøv andre nye smage i drinks, såsom denne rabarber-pastis-cocktail, der kombinerer sød rabarber med lakridstiner fra anis og fennikel. Find opskriften her.
