Fisk og skaldyr

Grillet Jomfruhummer

Få opskriften på grillet jomfruhummer i pernod og paprika lige her!
af Marie Melchior. Foto: Betina Hastoft. 30.08.2012
Grillet jomfruhummer

Grillet jomfruhummer i pernod og paprika med tomatconcassé og frisk koriander

(4 personer)

4 store jomfruhummere

Marinade:
1 fed hvidløg
4 spsk olivenolie
2 spsk paprika
2 dl pernod eller Ricard

Tomatconcassé:
4 tomater
1 bdt. koriander
1 bdt. purløg
1 lime
3 forårsløg
5 spsk koldpresset jomfruolivenolie
salt og peber

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Dagen før:
Varm olivenolien op på en pande. Sauter hvidløget i olien. Tilsæt paprika og pernod og kog det ind til en tyk sauce/marinade. Stil marinaden til side.

Ca. 2½ time før:
Flæk jomfruhummerne. Start med at skære fra hovedet ned til halen. Fjern mavesækken og den sorte streng langs ryggen. Læg jomfruhummerne i en stor bradepande. Pensl dem med marinaden. Vask tomaterne, skær dem i både og fjern kernerne.

Skær tomatbådene i bittesmå terninger. Snit koriander og purløg fint og bland med tomaterne. Vask limefrugten og riv skallen fint. Hæld den ved tomaterne. Snit forårsløgene fint og bland også dem i tomaterne. Pres lime-frugten og hæld saften over concasseen sammen med en god koldpresset jomfruolivenolie. Krydr med salt og peber.

Lige inden middagen:
Grill jomfruhummerne på en grill eller i ovnen ved 250° i 8- 10 minutter. Hold øje med dem, så de ikke får for meget! Anret med tomatconcassé på

Tips:
Jomfruhummerne er færdige, når kødet er hvidt og fast og slipper skallen. Vær opmærksom på, at de pga. skallen holder godt på varmen og steger lidt videre, efter de er kommet ud af ovnen. Tag dem derfor hellere ud lidt for tidligt end omvendt.

For menu sammensætning se "En smag af sensommer"