Har du rabarber i haven, kan du trylle dem om til den lækreste, søde iste med hibiscuste. Den smager af sol og sommer og pynter noget så fint med de grønne rabarberblade. Hæld isteen i en kande, og nyd et glas i haven eller på altanen. Velbekomme!
Har du rabarber tilovers fra rabarberiste? Prøv en af disse 10 fantastiske opskrifter med rabarber!
Det skal du bruge til rabarberiste:
- 500 g rabarber
- 2 skiver ingefær
- 150 g sukker
- 1 l vand
- 2 spsk. hibiscuste
- Evt. lidt lys rom eller gin
Prøv også: Hjemmelavet hindbærbrus med ribs og ingefær
Sådan gør du:
- Skær rabarberne i mindre stykker, og kom dem i en gryde.
- Bring dem i kog sammen med ingefær, sukker og vand.
- Tilsæt teblade, og lad det simre i ca. 10 minutter.
- Si teen, og lad den afkøle. Servér den med knust is og evt. et skvæt lys rom eller gin.
Bliv inspireret: Romantisk altan i sydeuropæisk stil