Se også
Kager
Galopkringle - klassisk mormorkage
Nogle kager går aldrig af mode, mens andre har det med at forsvinde i glemslen. Vi vækker en af de oversete mormorkager til live igen med en nyfortolkning af den klassiske galopkringle!
af Camilla Zarah Lawes
5.01.2021
Foto: Wichmann+Bendtsen photography
0 personer
Galopkringle
- 2 æg
- 125 g blødt smør
- 50 g sukker
- 1 tsk kardemomme
- 1¼ dl sødmælk
- 50 g rosiner
- 25 g sukat
- 250 g hvedemel
- 2 tsk bagepulver
Pynt:
- Mandelflager
- Perlesukker
Den velkendte duft og smag af nybagt kringle leder tankerne tilbage til barndommens søde minder hos de fleste, og galopkringlen er ingen undtagelse.
Se også: Kokosmakroner
Navnet galopkringle skyldes, at kringlen er lynhurtig at bage og dermed kan være på bordet på ingen tid - og en god, gammeldags kringle er skam ikke sådan at kimse ad.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Sådan laver du galopkringle:
- Tænd ovnen på 200°.
- Pisk æggene sammen i en lille skål. Tag lidt fra til at pensle kringlen med.
- Rør smør i æggene sammen med sukker og kardemomme. Tilsæt mælk, og rør til en ensartet masse.
- Vend rosiner, sukat, hvedemel og bagepulver sammen, og kom det i dejen. Rør til en fast dej – tilsæt evt. mere hvedemel, hvis nødvendigt.
- Tegn en cirkel på bagepapir på 22 cm i diameter. Fordel dejen med to skeer til en krans oven på den tegnede cirkel.
- Pensl med æg, og drys med mandler og perlesukker.
- Bag kringlen i ovnen i ca. 20-25 minutter, til den er gylden.
Vild med kage? Find flere søde opskrifter her: