

Fudge med hassel- og pistacienødder
- 100 g hasselnøddekerner
- 1 vaniljestang
- 450 g sukker
- 120 g smør
- 1½ dl sødmælk
- 1 dåse kondenseret mælk (397 g)
- 50 g usaltede pistacienødder uden skal
- 1 tsk. havsalt (flagesalt)
Sådan laver du fugde med hassel - og pistacienødder
Rist hasselnødderne på en varm pande, til skallerne sprækker.
Nulr skallerne af i et rent viskestykke, og læg hasselnødderne til side.
Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud.
Kom vaniljekorn, sukker, smør, sødmælk og kondenseret mælk i en lille tykbundet gryde, og bring det i kog.
Prøv også vores opskrift på julet karamelnøddetærte
Lad det småkoge ved middel varme i ca. 15-20 minutter, til temperaturen er 117° – tjek med et termometer.
Tag gryden af blusset, hæld massen i en røremaskine med piskeris, og pisk massen i ca. 10-15 minutter ved fuld kraft, til den er lys og luftig og kølet en del af.
Fordel massen i en form, der måler 10 x 20 cm, beklædt med bagepapir, og tryk hasselnødder og usaltede pistacienødder godt ned i massen.
Drys med havsalt, og tryk det let fast i overfladen.
Stil formen køligt til næste dag, og skær fudgen ud i mindre stykker.