
Marcipanjulekalender

Marcipanjulekalender er en sød tanke til én, du holder af. Det er også en hyggelig decemberakvitet at lave sammen med de små i familien, for alle kan være med! Denne marcipanjulekalender kræver få ingredienser, og du kan sætte dit personlige præg på den med pynt og topping!
Nytårsdessert: Kransekage-cupcakes
Det skal du bruge til marcipanjulekalenderen:
- 400 g Original ODENSE Marcipan
- Skallen fra 1 økologisk cirtusfrugt f.eks. citron(er) eller appelsin
- 200 g ODENSE Mørk Chokolade 55%
- ODENSE Mælkechokolade eller ODENSE Hvid Chokolade til at skrive tallene med.
Sådan laver du marcipanjulekalenderen:
- Ælt marcipanen sammen med skallen fra citrusfrugten, tilsæt evt. en spsk. Bacardi Limon og form stykkerne til små firkanter eller runde stykker i mundret størrelse (brug evt. en udstikker).
- Overtrækkes med smeltet chokolade og pyntes med tal lavet af smeltet hvid- eller lys chokolade.
Tip til den hjemmelavede marcipanjulekalender:
Den smeltede hvide chokolade kan røres op med pastafarve i f.eks. rød, så du kan skrive tallene med rød chokolade.
Se hvordan man tempererer chokoladen så den bliver fin og med knæk på under Den Søde Skole.
Konfekten opbevares bedst i tætsluttende emballage (f.eks plastbøtte) og køligt (ca. 12-15 grader) - ikke i køleskab. Vær iøvrigt opmærksom på, at chokolade bliver grå, hvis det udsættes for temperaturudsving (f.eks. fra stuetemperatur til køleskab).
Bolig: 7 stemningsfulde stuer