
Garam masala
Garam betyder varm, og masala betyder krydderi på pakistansk, og garam masala er navnet på en krydderiblanding, som er helt essentiel i mange pakistanske retter. Smagen er både varm, krydret og stærk. Man kan købe garam masala på dåse hos grønthandleren, men den bedste, mest friske og livfulde smag får man, hvis man laver den selv.
7 dl ris
1,1 liter vand
2 spsk olie
1 tsk salt
Skyl risene under den kolde hane, hæld dem i en gryde og tilsæt vand, salt og olie. Bring vand og ris i kog under låg. Når vandet er kogt næsten ind, og risene bobler på overfladen, skrues ned for blusset. Læg et stykke folie mellem gryde og låg, så det lukker helt tæt, og lad risene stå på laveste blus i 15 min. Vend risene rundt med en ske, så de ikke klasker sammen lige før serveringen.
2 spsk hele spidskommen
1 spsk hele sorte peberkorn
1 kanelstang
1 spsk korianderfrø
2 store mørke kardemommekapsler
7 nelliker
3-4 små grønne kardemommekapsler
1-2 karryblade eller laurbærblade
Kværn alle krydderierne til et fint pulver i en elektrisk kaffekværn eller i en morter.