Kold kikærtesalat med kartofler og tamarindsauce
Kold kikærtesalat med kartofler
(4 personer)
350 g kartofler
2 dåser kogte kikærter (ca. 800 g)
½ salatløg
1 tomat
2 spsk friske korianderblade
½ limefrugt
2 dl græsk yoghurt
½ tsk salt
½ tsk chilipulver
¼ tsk garam masala
Kog og pil kartoflerne og dræn kikærterne i en si. Skær salatløg og tomat i fine terninger og hak koriander og kødet fra limefrugten.
Rør yoghurten med løg, tomat, lime, krydderier og koriander. Vend kikærter og kartoffelterninger i til sidst. Server salaten med tamarindchutney, pappadums og en skål græsk yoghurt.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Tamarindsauce
250 g tamarind
3 dl vand
1 tsk salt
½ tsk chilipulver
1 tsk garam masala
2 spsk maizena
Kog tamarind og vand godt igennem i ca. 20 min. Pres så meget af blandingen som muligt igennem en si og smid resten væk. Kog tamarindsaften op igen og tilsæt krydderier. Jævn med maizena så konsistensen bliver som en god brun sovs.
TIPS
Tamarind, eller imli som den hedder på pakistansk, er en lille mørkebrun bælgfrugt.
Stenen er omgivet af en klistret masse, som har en helt ene-stående syrlig smag. Tamarind med og uden sten kan købes i små blokke i pakistanske eller thailandske forretninger.