Den store julebagsperiode er skudt i gang, men synes du liiiige, at du mangler en ekstra julesmåkage i kagedåsen, så har vi et godt bud! Disse småkager er dejligt krydrede med ingefær og nelliker, og den skønne smag af flødeostecreme skaber en god og lækker kontrast.
Læs også: Vild med krydderspecier? Prøv disse lakridspebernødder med hvid chokolade
Det skal du bruge til dine krydderspecier med creme:
17 sandwich
- 125 g smør
- 190 g hvedemel
- 60 g flormelis
- 1 tsk. kardemomme
- ¼ tsk. stødt ingefær
- ¼ stødt nellike
- ¼ tsk. stødt muskatnød
- 200 g flødeost naturel
- 100-200 g flormelis
Prøv også: De bedste klassiske brunkager
Sådan gør du:
- Hak smørret, og hæld det i en skål.
- Sigt mel, flormelis, kardemomme, ingefær, nellike og muskatnød i skålen. Ælt blandingen sammen, indtil dejen bliver jævn.
- Pak dejen ind i husholdningsfilm, og læg den i køleskabet natten over.
- Forvarm ovnen på 225°.
- Rul dejen ud på et meldrysset bord, og udstik cirkler med en udstikker eller et glas. Halvdelen af cirklerne kan udstikkes yderligere med en hjerteformet udstikker el.lign.
- Flyt specierne over på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i ovnen i ca. 4 minutter, eller lige indtil de begynder at tage farve.
- Tag specierne ud af ovnen, og lad dem køle helt af.
- Hæld flødeost i en skål, og tilsæt flormelis lidt ad gangen under omrøring. Fortsæt, indtil konsistensen er tyk og cremet.
- Smør et godt lag flødeost på hver af de runde specier, og saml 1 rund specie med 1 hjerteudstukket specie som en sandwich.
Se også: 5 smukke juletableauer