Krydderspecier med creme

Krydderspecier med creme

Krydderspecier er skønne julesmåkager, og med en smule flødeostecreme smager de fantastisk.

Fredag, 8. december 2017 - 10:22 - af Cecilia Fahlström. Foto: Stine Christiansen.

Den store julebagsperiode er skudt i gang, men synes du liiiige, at du mangler en ekstra julesmåkage i kagedåsen, så har vi et godt bud! Disse småkager er dejligt krydrede med ingefær og nelliker, og den skønne smag af flødeostecreme skaber en god og lækker kontrast.

Læs også: Vild med krydderspecier? Prøv disse lakridspebernødder med hvid chokolade

Det skal du bruge til dine krydderspecier med creme:

17 sandwich

  • 125 g smør
  • 190 g hvedemel
  • 60 g flormelis
  • 1 tsk. kardemomme
  • ¼ tsk. stødt ingefær
  • ¼ stødt nellike
  • ¼ tsk. stødt muskatnød
  • 200 g flødeost naturel
  • 100-200 g flormelis

Prøv også: De bedste klassiske brunkager

Sådan gør du:

  1. Hak smørret, og hæld det i en skål.
  2. Sigt mel, flormelis, kardemomme, ingefær, nellike og muskatnød i skålen. Ælt blandingen sammen, indtil dejen bliver jævn.
  3. Pak dejen ind i husholdningsfilm, og læg den i køleskabet natten over.
  4. Forvarm ovnen på 225°.
  5. Rul dejen ud på et meldrysset bord, og udstik cirkler med en udstikker eller et glas. Halvdelen af cirklerne kan udstikkes yderligere med en hjerteformet udstikker el.lign.
  6. Flyt specierne over på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i ovnen i ca. 4 minutter, eller lige indtil de begynder at tage farve.
  7. Tag specierne ud af ovnen, og lad dem køle helt af.
  8. Hæld flødeost i en skål, og tilsæt flormelis lidt ad gangen under omrøring. Fortsæt, indtil konsistensen er tyk og cremet.
  9. Smør et godt lag flødeost på hver af de runde specier, og saml 1 rund specie med 1 hjerteudstukket specie som en sandwich.

Se også: 5 smukke juletableauer

Læs mere om:

Læs også: