Granolatærter med skyr og frugt

Granolatærter med skyr, frugt og syltetøj

Det smager af én til, når du sætter tænderne i disse sprøde granolatærter med skyr, frisk frugt og syltetøj på toppen. Få opskriften her!

Mandag, 8. januar 2018 - 13:53 - af Cecilie Fahlström. Foto: Stine Christiansen.

Nyd det sunde med det søde i de mørke vintermåneder med en portion forårslækre granolatærter. De er perfekt tilbehør til eftermiddags- og aftenkaffen hele året rundt – men dufter og smager ekstra himmelsk i denne tid, hvor de lyse dage gemmer på sig lidt endnu.

Prøv også: Sunde cookies med nødder og havregryn

6 stk.

Det skal du bruge til dine granolatærter:

  • 65 g mandelmel
  • 30 g mannagryn
  • 235 g havregryn
  • 80 g kokossukker
  • ¼ tsk. salt
  • ¼ tsk. stødt kanel
  • 1,2 dl kokosolie
  • 85 g mandler
  • 50 g pecannødder
     

Desuden:

  • Lidt skyr
  • Lidt syltetøj
  • Frugt – vi har brugt citrusfrugter

Læs også: Verdens bedste blødende chokoladekage

 

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 165°.
  2. Smør 6 små tærteforme, Ø 8-10 cm, med lidt kokosolie, og stil dem til side.
  3. Hæld mandelmel, mannagryn, havregryn, kokossukker, salt og kanel i en skål, og rør det rundt, indtil alt er godt blandet.
  4. Tilsæt kokosolie, og brug bagsiden af en stor træske eller dine hænder til at arbejde kokosolien ind i blandingen.
  5. Hak mandler og pecannødder groft, og ælt dem ind i dejen. Fordel den i tærteformene, og tryk dejen godt ned i bunden og op ad siderne.
  6. Bag granolatærterne i ovnen i 12-15 minutter, og lad dem derefter køle helt af.
  7. ​​Skær frugten i mindre stykker. Servér med lidt skyr, syltetøj og frugt på toppen.​​

Se også: Lækre luksus-træstammer

Læs også:

Chokoladetrøfler