Havregrynskugler med kaffesmag

Kaffe er en yderst populær drik blandt danskere, og vi forstår godt hvorfor. I denne anledning har vi lavet de mest delikate havregrynskugler med kaffesmag, som du nemt kan kaste dig ud i. Få opskriften her!

Mandag, 18. februar 2019 - 10:10 - af Nanna Østergaard / Foto: Winnie Methmann.

Se også: De 5 lækreste fastelavnsboller 

Vi er vilde med søde fristelser, og hjemmelavede havregrynskugler er en af storfavoritterne fra barndommen.

Men de lækre, bløde kugler passer også skønt til en hyggelig kaffestund. Vi har tilsat kaffe til denne opskrift, så havregrynskuglerne får en mere dyb og intens smag. De er nemme at lave, og du skal kun bruge få ingredienser. Læs her, hvordan du gør.

Det skal du bruge til havregrynskugler med kaffesmag:

  • 120 g finvalsede havregryn
  • 60 g kokosmel
  • 40 g sukker
  • 3 spsk. kakaopulver
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 spsk. pulverkaffe
  • 1 spsk. romessens
  • 90 g blødt smør
  • Kaffepulver til pynt

Prøv også: Fragilité med kaffecreme 

Sådan laver du havregrynskugler med kaffesmag: 

  1. Kom havregrynene i en foodprocessor eller minihakker, og kør, til det er blevet til groft mel.
  2. Kom melet i en skål, og tilsæt alle de tørre ingredienser.
  3. Rør godt rundt, og kom derefter romessensen og smørret i skålen.
  4. Brug fingrene til at ælte smørret ud i dejen.
  5. Sæt kaffemassen på køl i ca. 30 minutter, når du har en samlet masse.
  6. Tril dejen til små kugler, og vend dem i kaffepulver inden servering.

Se også: Chokolademousse med kaffe

Læs også: