Knækbrød: Opskrift på hjemmelavet knækbrød

Hjemmelavet knækbrød

Bag fantastiske knækbrød, som kan nydes med en god ost, lidt marmelade eller blot præcis, som de er. Få opskriften på de bedste hjemmelavede knækbrød her!

Torsdag d. 24. april 2014 - af Carsten Kyster og Line Sølvhøj Johansson. Foto: Columbus Leth

Hjemmelavet knækbrød kan være et lækkert supplement til morgenbordet, eller det kan være en hurtig snack, hvis du skal nyde en kop kaffe eller blot er lidt lækkersulten. Laver du dine egne hjemmelavede knækbrød, kan du krydre dem, som du har lyst til og give dem de smagsnuancer, du bedst kan lide.

Servér dine knækbrød, som de er - eller nyd dem til gode oste, hjemmelavet marmelade eller med et godt lag smør på. Herunder får du opskriften på lækreste hjemmelavede knækbrød med sesamfrø og kommen.

Det skal du bruge til hjemmelavet knækbrød:

Cirka 40 stk.

  • 1½ dl havregryn, finvalset
  • 1 dl sesamfrø
  • 1 dl hørfrø
  • 1 dl solsikkekerner
  • 4½ dl hvedemel
  • 1-2 tsk kommen (kan undlades)
  • 2-3 tsk salt
  • 1 tsk bagepulver
  • 1¼ dl vegetabilsk olie
  • 2 dl vand

Prøv også denne opskrift på svampet kærnemælksbrød

Sådan laver du hjemmelavet knækbrød:

  1. Rør alle de tørre ingredienser sammen. Tilsæt olie og vand, og rør det sammen til en jævn dej. Del dejen i to, og rul hvert af stykkerne ud imellem 2 stykker oliesmurt bagepapir - rul dem så tyndt som muligt.
  2. Læg pladerne med dejen på en bageplade med bagepapir. Skær knækbrødene i den ønskede størrelse, og bag dem i en forvarmet ovn ved 180° i ca. 15-20 minutter, indtil de er sprøde og gyldne.
  3. Lad dine knækbrøde afkøle på en bagerist, og opbevar dem i en plastikbeholder med låg.

TIP: Knækbrødene kan sagtens bages med andre krydderier, fx timian, korianderfrø og rosmarin. De er også lækre som snacks med dip eller pesto til.

Læs også: 12 geniale løsninger til opbevaring af tøj og sko

Læs også:

Speltbrød med havregryn og hørfø
Svampet kærnemælksbrød

Hjemmelavet knækbrød smager fantastisk, og det gode ved hjemmelavet knækbrød er, at du kan tilsætte de krydderier, kerner og frø, som du holder mest af. Forkæl dig selv med hjemmelavet knækbrød!