Kød og fjerkræ

Gryderet med langtidsstegt svinekød

Lav en kraftig gryderet med langtidsstegt svinekød, chili og friske krydderurter.
af Mikkel Karstad / Foto: Anders Schønnemann 4.08.2016
gryderet med svinekød

Leder du efter italiensk gryderet med svinekød eller en vintergryde med svinekød, du kan varme dig på? Der findes næsten ikke noget bedre end langtidsstegt svinekød, især ikke en langtidsstegt gryderet med svinekød, der falder fra hinanden på tallerkenen og smelter i munden. Med den her opskrift på langtidsstegt gryderet med svinekød får du lige præcis den smagsoplevelse. Svinekødet er mørt og saftigt og får perfekt modspil af den stærke chili og de friske krydderurter. Resultatet er ren langtidsstegt smagslykke.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

SE OGSÅ: Find de lækreste gryderetter her!

Opskrift på langtidsstegt gryderet med svinekød

Antal: 4 personer

Det skal du bruge for at lave langtidsstegt gryderet med svinekød:

  • ½ dl olivenolie
  • 600 g grisenakke i store tern på ca. 5 x 5 cm.
  • 2 fed hvidløg
  • 2 løg
  • 10 hele korianderfrø
  • 1 anchochili
  • 2 spsk. chilijam, gerne din egen, ellers kan du købe røget chilipasta
  • 2 gulerødder
  • 4 tomater
  • 5 dl hønsebouillon
  • Salt og friskkværnet peber
  • 2 rødløg
  • ½ dl eddike
  • 6 radiser
  • Frisk koriander

PRØV OGSÅ: Vores luksusversion af chili con carne

Sådan laver du gryderetten med langtidsstegt svinekød

  1. Hæld olien op i en stegegryde, varm den op, læg kødternene i, og brun dem grundigt på alle sider. Pil hvidløget og løget, hak dem fint, hæld dem op til kødet, og lad dem stege med 1-2 minutter, uden at de bliver brankede. Hak anchochilien, og hæld den op til kødet sammen med korianderfrøene og din chilijam. Vend det hele godt rundt.
  2. Skræl gulerødderne, og skær dem ud i grove stykker. Hak tomaterne i helt små tern, og hæld begge dele op til kødet. Tilsæt hønsebouillon, krydr med salt og peber, og bring det i kog. Lad det hele koge stille og roligt under låg i ca. 1-1,5 time, indtil kødet er helt mørt, og retten er kogt godt sammen.
  3. Pil rødløget, og snit det helt fint, imens kødretten koger færdig. Læg det i en skål, og tilsæt eddike og salt, vend det grundigt rundt, og lad løget stå og marinere, til kødretten er kogt færdig.
  4. Skær top og rodende af radiserne, snit dem helt fint, gerne på et mandolinjern, og hæld dem i en skål med koldt vand, så de bliver helt tynde og sprøde.
  5. Når kødet har kogt ca. 1-1,5 time, så tjek at kødet er mørt, og retten smages evt. til med lidt ekstra chili, salt og peber.
  6. Servér i skåle med de syltede rødløg, radiser og frisk koriander på toppen.

PRØV OGSÅ: Den bedste guacamole

Sulten efter flere simreretter? Så se med her...

Prøv den klassiske opskrift på en af danskernes foretrukne simreret, mørbradgryde.