Kød og fjerkræ

Kyllingekroketter

Kroketter er en typisk tapas, ofte ser man dem også med spinat eller skinke
af Marie Melchior / Foto: Betina Hastoft 9.03.2009

Kroketter er en typisk tapas, ofte ser man dem også med spinat eller skinke.

300 g kyllingefilet
2 spsk olivenolie
2 æg
salt og peber
3 spsk smør
4 spsk mel
4 dl mælk
1 knsp. reven muskat
1 dl rasp
Panering:
1 æg
rasp
1 l vindruekerneolie
til fritering

Steg kyllingfileterne i olivenolie på begge sider i 5-6 min. til de er møre. Lad dem afkøle. Blend i en foodprocessor kyllingefilet med æggene et ad gangen. Krydr med salt og peber.
Smelt smørret i en gryde. Tilsæt melet og rør til det samler sig. Hæld lidt mælk ved under omrøring og fortsæt med at røre og hælde mælken i lidt efter lidt. Kogen saucen ind til den tykner. Tilsæt muskat. Bland saucen med den blendede kylling og rør raspen i. Konsistensen skal være, så man kan forme en aflang bolle. Tilsæt evt. lidt mere rasp.
Form massen til aflange boller. Vend dem i sammenpisket æg og herefter i rasp. Opvarm olien i en sauterpande. Når olien bobler om en træpind, er den klar. Steg et par stykker ad gangen til de er gyldne. Lad dem dryppe af på fedtsugende papir.

Andre Tapas-opskrifter:
PANTOMACA - brød med tomat, hvidløg og olivenolie
SALATHJERTER MED VINAIGRETTE

LÆS MERE OM TAPAS